Ordensregler

Du har som lejer af Søllerødlejren, en forpligtelse til at passe på den og aflevere den i god stand.

Der skal være ryddet op og gjort rent, i henhold til kontrakt og tjekliste, så den kan overgå til ny lejer, uanset om det er en lejerskole, et firmaarrangement eller en bryllupsfest, så skal de modtage en pæn og velpasset lejr fra jer.

  • I mappen på køkkenskranken finder du billeder af opstillingen af møbler i lejren, samt af borde/bænkesæt udenfor. Borde/bænkesæt må ikke fjernes fra grunden.
  • Der er iværksat affaldssortering i Søllerødlejren. Følg vejledninger og piktogrammer. Fejlsortering faktureres med kr 1500 / container
  • I sovesalene er der billeder med angivet antal senge pr. sovesal.
  • I skabene i køkken og spisesal er der billeder og/eller labels med angivet antal enheder på de enkelte hylder.
  • Det er forbudt at bruge tape, tegnestifter, søm og lignende i lejren  Brug “elefantsnot” og fjern det igen.
  • I må ikke slå søm, skruer eller lignende i nogen steder
  • Da der er nye gulve i lejren, må møbler ikke tages udenfor. Strafgebyr for dette: minimum 2000 kr.
  • Musik: Vi beder jer tage hensyn til sommerhusgæsterne i området. I må spille musik med omtanke til kl 24 ude eller for åbne vinduer. Efter kl 24 må I kun spille inden døre og for lukkede vinduer og døre.    Se evt.  i Links under: Underholdning / Silent-Disco.
  • Påtænker I et arrangement med mere end 70 deltagere, er I velkomne til at forhøre jer om evt. muligheder, mod merbetaling samt indkvartering udenfor lejren.
  • Med mindre andet er aftalt, er opsætning af telt eller lignende ikke tilladt. Strafgebyr minimum 1000 kr.
  • Der er rygeforbud inden døre i hele lejren.
  • Ved brug af åben ild, det være sig grill eller bålplads, skal I trække vandslangen med ud.
  • Uanmeldt kontrolbesøg med ret til bortvisning kan forekomme.

I får udleveret en Tjekliste til brug ved oprydning og rengøring. Følger I den, gør det jeres aflevering lettere at overskue. Tjeklisten til private er at finde på hjemmesiden.

Skal tilsynsførende lede efter effekter, gøre ekstra rent, rydde inventar på plads eller på anden måde bruge ekstraordinært meget tid i forbindelse med afleveringen, bliver I trukket minimum 1000,- kr. i reservationsgebyret.

Vi ønsker jer et godt ophold

Bestyrelsen